{"id":438,"date":"2020-01-19T09:27:18","date_gmt":"2020-01-19T08:27:18","guid":{"rendered":"http:\/\/jonzaar.dk\/?page_id=438"},"modified":"2024-04-11T19:53:20","modified_gmt":"2024-04-11T17:53:20","slug":"lidt-om-mig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jonzaar.dk\/?page_id=438","title":{"rendered":"LIDT OM MIG"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"704\" height=\"1024\" src=\"http:\/\/jonzaar.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Jon-1-704x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-444\" style=\"width:135px;height:197px\" srcset=\"https:\/\/jonzaar.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Jon-1-704x1024.jpg 704w, https:\/\/jonzaar.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Jon-1-206x300.jpg 206w, https:\/\/jonzaar.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Jon-1-768x1117.jpg 768w, https:\/\/jonzaar.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Jon-1.jpg 857w\" sizes=\"(max-width: 704px) 100vw, 704px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p><em>M\u00e5ske n\u00e5r man allerl\u00e6ngst ind i essensen af Ole Lund Kirkegaards virke i dette citat fra et interview i 1968: \u201d Sp\u00f8rger man, hvad han vil b\u00f8rn med sine herligt tossede historier, mumler han, at han slet ikke skriver for b\u00f8rn, men for sig selv. Fordi han i skrivende stund har en fornemmelse af at sidde ved dr\u00f8mmenes br\u00f8nd, hvor man, hvis man er heldig, kan fiske brudstykker af sit oprindelige jeg op og ved at l\u00e6gge dem sammen finde ud af, hvem man engang var.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n<p> Jeg er uddannet l\u00e6rer og har en p\u00e6dagogisk diplomuddannelse i psykologi. Jeg bor i Hald Ege sammen med min kone, som jeg sammen med har tre sk\u00f8nne b\u00f8rn. P\u00e5 opfordring fra min kone satte jeg mig en dag ned for at skrive en kort historie. Skriveriet greb om sig og udviklede sig til en bogserie om drengen Hannibal. Senere er der ogs\u00e5 dukket en fodboldpige op ved navn Ingeborg, der sammen med sine seje, men ogs\u00e5 sm\u00e5sk\u00f8re veninder kan meget andet end blot sparke til en bold.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg har fors\u00f8gt at ramme gamerne p\u00e5 deres egen hjemmebane med elementer, de tydeligt kan relatere til fra diverse spil. Jeg ser mine b\u00f8ger som et litter\u00e6rt alternativ til sk\u00e6rmen, og min forh\u00e5bning er at f\u00e5 flere unge i gang med l\u00e6sningen. Fascinationen af den n\u00e6rmest magiske sammenblanding af teknologi og fiktion har fulgt mig siden barndommen. Tanken om, at menneskets form\u00e5en m\u00e5ske ogs\u00e5 bliver menneskets undergang (<em>The Matrix og Terminator<\/em>) er b\u00e5de skr\u00e6mmende og fascinerende p\u00e5 en gang. Hvad nu hvis <em>vi<\/em> bliver overhalet indenom? Hvad nu hvis <em>vi<\/em> mister kontrollen? Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kan selvsagt v\u00e6re mange, n\u00e5r man kigger dybt i krystalkuglen. <\/p>\n\n\n\n<p>Kampen mellem det gode og det udefinerbare onde er eviggyldig. I den \u00e6ldre fiktion kunne dragen klares med en lanse og vampyren med en p\u00e6l i hjertet. Dette er fortid. Det udefinerbare onde har f\u00e5et en anden karakter, og der skal andre og mere h\u00e5rdtsl\u00e5ende midler til for at kn\u00e6kke ondskaben. For mig og min skrivning er selve kampen vigtig. Det er i kampen, mennesket skal tr\u00e6de i karakter. I min skrivning fors\u00f8ger jeg at skabe en action, der matcher scenerne fra film og gerne lidt mere til. Jeg er vild med den intensitet, der er forbundet med gode actionscener. <\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r kedsomheden h\u00e6rgede, hvilket den ofte gjorde derude p\u00e5 b\u00f8hlandet, hvor jeg er vokset op, s\u00e5 tr\u00e6nede vi fantasimusklen. I legen byggede vi videre p\u00e5 de sparsomme billeder, vi fik gennem blade, film og spil. I legen skabte vi et magisk univers, hvor alt var muligt.  <\/p>\n\n\n\n<p>Fodbolden har altid v\u00e6ret der og vil altid v\u00e6re der. Menneskerne p\u00e5 og omkring banen, kulturen, legen, konkurrencen, det smukke spil og&#8230; og selvf\u00f8lgelig skal det hele koges op og simre i en rum tid, hvorefter det krydres med pikante krydderier, indtil det smager af en god gammeldags r\u00f8verhistorie. Velkommen til Ingeborg.<\/p>\n\n\n\n<p>I dag er skyderne fra legen udskiftet med et tastatur og projektilerne med ord. Men det er stadig en leg. Det er stadig fantasi. Det er stadig bare for sjov. <\/p>\n\n\n\n<p>God forn\u00f8jelse<\/p>\n\n\n\n<p><br>  <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>M\u00e5ske n\u00e5r man allerl\u00e6ngst ind i essensen af Ole Lund Kirkegaards virke i dette citat fra et interview i 1968: \u201d Sp\u00f8rger man, hvad han vil b\u00f8rn med sine herligt tossede historier, mumler han, at han slet ikke skriver for b\u00f8rn, men for sig selv. Fordi han i skrivende stund har en fornemmelse af at sidde ved dr\u00f8mmenes br\u00f8nd, hvor man, hvis man er heldig, kan fiske brudstykker af sit oprindelige jeg op og ved at l\u00e6gge dem sammen finde ud af, hvem man engang var.\u201d Jeg er uddannet l\u00e6rer og har en p\u00e6dagogisk diplomuddannelse i psykologi. Jeg bor i Hald Ege sammen med min kone, som jeg sammen med har tre sk\u00f8nne b\u00f8rn. P\u00e5 opfordring fra min kone satte jeg mig en dag ned for at skrive en kort historie. Skriveriet greb om sig og udviklede sig til en bogserie om drengen Hannibal. Senere er der ogs\u00e5 dukket en fodboldpige op ved navn Ingeborg, der sammen med sine seje, men ogs\u00e5 sm\u00e5sk\u00f8re veninder kan meget andet end blot sparke til en bold. Jeg har fors\u00f8gt at ramme gamerne p\u00e5 deres egen hjemmebane med elementer, de tydeligt kan relatere til fra diverse spil. Jeg ser mine b\u00f8ger som et litter\u00e6rt alternativ til sk\u00e6rmen, og min forh\u00e5bning er at f\u00e5 flere unge i gang med l\u00e6sningen. Fascinationen af den n\u00e6rmest magiske sammenblanding af teknologi og fiktion har fulgt mig siden barndommen. Tanken om, at menneskets form\u00e5en m\u00e5ske ogs\u00e5 bliver menneskets undergang (The Matrix og Terminator) er b\u00e5de skr\u00e6mmende og fascinerende p\u00e5 <a class=\"read-more\" href=\"https:\/\/jonzaar.dk\/?page_id=438\">Continue Reading &#8594;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/438"}],"collection":[{"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=438"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/438\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":644,"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/438\/revisions\/644"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jonzaar.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=438"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}