LIDT OM MIG

Jeg er uddannet lærer og har en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Jeg bor i Hald Ege sammen med sin kone og tre børn. På opfordring fra min kone satte jeg mig en dag ned for at skrive en kort historie. Skriveriet greb om sig og udviklede sig til en hel bogserie om drengen Hannibal.

Jeg har forsøgt at ramme gamerne på deres egen hjemmebane med elementer, de tydeligt kan relatere til fra diverse spil. Jeg ser mine bøger som et litterært alternativ til skærmen, og min forhåbning er at få flere unge i gang med læsningen.  

Fascinationen af den nærmest magiske sammenblanding af teknologi og fiktion har fulgt mig siden barndommen. Tanken om, at menneskets formåen måske også bliver menneskets undergang (The Matrix og Terminator) er både skræmmende og fascinerende på en gang. Hvad nu hvis vi bliver overhalet indenom? Hvad nu hvis vi mister kontrollen? Spørgsmålene kan selvsagt være mange, når man kigger dybt i krystalkuglen.

Kampen mellem det gode og det udefinerbare onde er eviggyldig. I den ældre fiktion kunne dragen klares med en lanse og vampyren med en pæl i hjertet. Dette er fortid. Det udefinerbare onde har fået en anden karakter, og der skal andre og mere hårdtslående midler til for at knække ondskaben. For mig og min skrivning er selve kampen vigtig. Det er i kampen, mennesket skal træde i karakter. I min skrivning forsøger jeg at skabe en action, der matcher scenerne fra film og gerne lidt mere til. Jeg er vild med den intensitet, der er forbundet med gode actionscener. I modsætning til den billedverden vi befinder os i, så kan litteraturen efter min mening bidrage med en ekstra dimension til noget, som de fleste forbinder med noget filmisk.

Commodore, movieboks, bibspil, Knight Rider, Walkman, digitale ure med lommeregner, disketter, E.T., Wargames, arkademaskiner, ghettoblastere, kassettebånd, joystick, Miami Vice, tegneserier, Rambo, halve liter pepsicolaer på flaske og en hulens masse andet gøgl, er blot nogle af de ingredienser, der har givet smag til min barndom. Fantasien var dengang en rigtig god følgesvend, når kedsomheden hærgede, hvilket den ofte gjorde derude på bøhlandet, hvor jeg er vokset op. Vi trænede fantasimusklen og måtte selv bygge videre på de sparsomme billeder, vi fik gennem blade, film og spil, hvilket kom til udtryk gennem af legen.

I dag er skyderne fra legen udskiftet med et tastatur og projektilerne med ord. Men det er stadig en leg. Det er stadig fantasi. Det er stadig bare for sjov.

God fornøjelse